Labyrinten
Oplevelse
Opgaver
Personlige opgaver
Firmatur
Kursus
Familiefest

Lejrskoler
Dyr og planter
Historie
Praktiske oplysninger
Kunst og Labyrinten
Skrevet om Labyrinten
Andre labyrinter

Mejlskovgård
Lejligheder

Verdens største labyrint

Samsø Labyrinten er officielt godkendt som verdens største.

Guinness World Records ® har udnævnt Samsø Labyrinten som verdens største permanente labyrint.

Guinness World Records har et meget grundigt krediteringssystem til anerkendelse af rekorder. Forud for godkendelsen af Labyrinten blev vi således anmodet om forskellige oplysninger samt presseklip og fotos. Desuden forlangte man en nøjagtig opmåling af areal og stilængder, og at disse mål blev bekræftet af en landinspektør. Endvidere skulle to uafhængige personer bevidne, at Labyrinten eksisterer, og at målene er korrekte.

En lang række forudsætninger skulle endvidere være opfyldt for at Labyrinten kunne godkendes af Guinness. Bl.a. skal hækkene eller træerne være så høje, at man ikke kan se hen over dem, og stierne skal være så brede, at to personer kan gå side om side. Endvidere skal der være blindgyder og gerne bænke, skulpturer m.v. Labyrinten skal have et mål enten i midten eller ved slutningen af ruten.

Den hidtidige rekordholder som verdens største labyrint er Dole Pineapple Garden Maze på Hawaii. Læs om denne og andre store labyrinter på siden Andre labyrinter.




Samsø Labyrinten er med i Guinness World Records 2005.
Herover ses den spanske udgaves omtale af Labyrinten.










Samsø Labyrinten