|
Figurer
|
|
|
Kunstneren Henrik Wessel Fyhn fra Hobro har udført træskulpturerne i Labyrinten.
Henrik har valgt den nordiske mytolgi og H.C. Andersens eventyr som hovedtemaer for sine vœrker.
Herunder ses et udvalg med kunstnerens egne kommentarer til figurerne.
|
|
Havfrue
Havfruen har baggrund i H. C. Andersens eventyr om Den Lille Havfrue. Som indgangsfigur er den symbol på det eventyrlige aspekt ved Labyrinten, og som havskikkelse reprœsenterer den vandet og dermed også øen Samsø.
|
Odin
De nordiske guders konge. På hans skuldre sidder ravnene Hugin og Munin, som hver aften vender hjem fra verdens kanter og beretter nyt. Han mangler det ene øje, som han måtte ofre i Mimers brønd for en tår af visdomhedsmjøden, som gav ham indsigt i alt, hvad der var sket indtil da.
|
Thor
Søn af Odin og tordengud. Med hammeren Mjølner bekœmper han jœtterne og ondskaben. Ved torden og lyn som springer
fra Mjølner og regnen som følger, er han også afgrødens gud.
|
Midgårdsormen
Ifølge sagnene var Midgårdsormen så stor, at den omspandt hele menneskenes verden, Midgård. Den nåede hele vejen rundt og bed sig selv i halen. Orme (slanger), drager og fabeldyr er gennemgående figurer i oldnordisk udsmykning, og det at de snor sig rundt i cirkler eller bider sig selv i halen fortolkes som et symbol på evigheden.
|
Heks
Heksen, den gamle kone, som bor alene i skoven og udøver troldom. Hun kendes bl.a.
fra H. C. Andersens eventyr, men også fra den nordiske mytologi, som spåkvinden Vølven.
I Digtet Vølvens spådom berettes det, hvordan Odin opsøgte hende for at høre,
hvad fremtiden gemte. Hun driller ham, fordi han ofrede sit øje til Mimer for at kende fortiden.
De fire friser i templet illustrerer evigheden, her Verdenstrœet Yggdrasil.
|
Yggdrasil
Den hellige ask eller verdenstrœet. Skulpturen symboliserer den første spire af trœet eller altings begyndelse. Vølven beretter om verdens skabelse, hvordan hun husker, at der ikke var noget. Der var:
intet sand,
ingen sø,
ingen svale bølger;
jord sås ikke
og ikke himlen,
gab og gold tomhed,
af grœs intet.
Men hun så:
ni rum,
ni rodgrene,
asken, en spire
i jorddybet.
Efter Ragnarok skal et nyt verdenstræ spire af havet.
|
|
|
