Labyrinten
Oplevelse
Opgaver
Personlige opgaver
Firmatur
Kursus
Familiefest

Lejrskoler
Dyr og planter
Historie
Praktiske oplysninger
Kunst og Labyrinten
Skrevet om Labyrinten
Andre labyrinter

Mejlskovgård
Lejligheder

Historien bag
Samsø Labyrinten

"Kunne det ikke være sjovt at lave en stor labyrint i den gamle juletræsskov ?" - ideen til Samsø Labyrinten var opstået!

Arealet havde været forpagtet ud til en juletræsdyrker siden 1982. I årenes løb er der fældet mange juletræer, og genvækst fra stubbene betød, at beplantningen efterhånden var blevet så tæt at man skulle mase sig igennem, når man gik en tur i skoven.

Da kontrakten med forpagteren udløb i 1997, stod vi med med en 6 ha stor uigennemtrængelig bevoksning af Nordmannsgran, hvis kvalitet var for dårlig til juletræer. Vi kunne vælge at fjerne alle træerne og omdanne arealet til en kornmark - eller vi kunne prøve at skabe et sted, hvor folk kunne få en god oplevelse. Vi valgte det sidste.

Vi hyrede en entreprenør, der med en stor træfræser kørte gennem skoven i et bestemt mønster, og fjernede alle træer på sin vej. Træflisen blev herefter fræset ned i jorden, og stierne kunne, efter et større oprydningsarbejde, sås til med græs.

Enhver labyrint skal have et mål, man kan gå efter. Samsø Labyrintens centrum, kaldet Hjertet eller Templet, blev anlagt dybt inde i bevoksningen. Det er udsmykket af kunstneren Henrik Wessel Fyhn, der også har lavet en række træskulpturer til stedet (se mere herom på siden Kunst og Labyrinten).

For at skabe mere natur i området, er der lagt store sten langs stierne og indplantet en lang række træer og buske.

Endelig blev der opsat nummerskilte i alle T-kryds, bygget en kiosk samt anlagt opholdsareal og P-pladser.

Under planlægningen af Labyrinten fandt vi ud af, at den ville blive større end andre Labyrinter.

Vi er netop blevet anerkendt af Guinness World Records ® som verdens største permanente labyrint, og er iøvrigt allerede optaget i den danske udgave fra 2001.

Labyrinten blev indviet 6.maj 2000. Mange var mødt op på den solrige dag for at prøve en tur. Forud for åbningen viste pressen stor interesse for projektet, bl.a. bragte TV2-nyhederne et længere indslag om Labyrinten. På siden Skrevet om Labyrinten kan du læse mere om presseomtalen.

Den store træfræser kunne uden besvær omdanne 8 m høje grantræer til flis.


Jordfræseren efterlader stierne med jævn overflade.


Resultatet blev græsbeklædte stier.


Over 500 mennesker deltog i indvielsen af Labyrinten en smuk majdag i 2000.