|
Hvad kan du opleve i Labyrinten ?
|
|
Vi lægger stor vægt på, at vore gæster får
en god oplevelse i Labyrinten.
|
Trods Labyrintens størrelse er der ingen risiko for at få
klaustrofobi under turen. Stierne er brede, 2 - 4 m, og området er
meget åbent og lyst. Flere steder er der udsigt over Nordby og ud over havet.
Turen byder på spændende
strøg med større træer og åbne områder. Der er et rigt
dyreliv; vi ser daglig harer, fasaner og et væld af småfugle
i Labyrinten, og nattens spor afslører, at den også besøges
af bl.a. rådyr og ræve. På de solbeskinnede stier kan man være
heldig at se firben vimse rundt. Du kan læse mere om Labyrintens natur på siden Dyr og planter.
Bevæger du dig langt nok ind i Labyrinten, kan du, hvis du er heldig, finde de tre pladser:
Labyrintens Hjerte, Stenkredsen og Arthurs Plads. Vil du være sikker
på at opleve pladserne, kan du købe opgaver, der fører dig frem til dem. Læs mere om opgaver på siden
Opgaver.

Stenkredsen består af 12 store sten, der omgiver et solur. Tallet 12 går igen i mange sammenhænge,
f.eks. de 12 stjernetegn, de 12 timer, de 12 måneder og de 12 disciple.
|
Hvordan føles det så at gå rundt i så stor en labyrint ? Man mister
hurtigt orienteringen - kan ikke finde ud af, hvad der er nord og syd.
Nogle er bange for at fare totalt vild, og komme til at vandre hvileløst
omkring i dagevis, inden de atter vender tilbage til civilisationen! Så
slemt går det nu næppe, men er man nervøs for ikke at
kunne finde tilbage, kan man ved indgangen købe en guide, der på et
hvilket som helst sted i Labyrinten anviser den nemmeste vej til udgangen.

Labyrintens Hjerte eller Templet er sværest at finde.
Det ligger godt skjult, og folk har vandret i flere timer uden at se så meget som skyggen af det.

Arthurs Plads ligger tættest ved indgangen og er et mål for familier med mindre børn og for ældre, der ikke kan gå så langt.
|
Hvordan andre oplever Samsø Labyrinten
|
Kunstneren Lars Muhl har skrevet et tankevækkende digt om hvordan han oplever Samsø Labyrinten.
Digtet Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen? blev læst op ved Labyrintens indvielse i maj 2000.
Samsø Labyrinten er omtalt og beskrevet en del steder på internettet.
Wikipedia har en kort omtale, mens
Visit Denmark
beskriver stedet mere udførligt, og omtaler Labyrinten som ideel for både børn og voksne.
Visit Østjylland
lægger vægt på de sjove og underfundige opgaver, man kan få i Labyrinten.
Danmarkguide.dk nævner,
at der er flere mål at søge efter, bl.a. Vikingetemplet, Pyramiden og Stenkredsen, men at de ikke er nemme at finde i en så stor labyrint.
En meget udførlig omtale finder man på
Geek Culture, der anmelder bl.a. kultur- og ferieoplevelser i hele verden.
Samsø Labyrinten har her fået tildelt 5 ud af 6 stjerner (5 stjerner står for Suverænt godt produkt).
Se endvidere læsernes
kommentarer
til artiklen i Geek Culture.
Hjemmesiden Sjov for børn omtaler børnevenlige aktiviteter fra hele landet, herunder også
Samsø Labyrinten,
som her er tildelt 4 ud af 5 stjerner.
En privat hjemmeside Samsø Rundt omtaler og viser billeder af en række seværdigheder fra hele øen.
Forskellige danske,
DanCenter,
Cofman FeriehusPortalen, og
Feriepartner Samsø, og et enkelt tysk
Ferienhäuser in Dänemark rejebureau, har omtale og billeder af en lang række attraktioner,
bl.a.Samsø Labyrinten. På disse hjemmesider er det muligt at finde feriehuse i nærheden af de omtalte attraktioner.
|
Geocaching er en sport for hele familien, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan finde "skatte" eller "caches" over hele verden.
Et af disse cache-punkter ligger i Samsø Labyrinten. Punktet her hedder
Samsø Maze.
Labyrinten kan naturligvis også ses på den verdensomfattende
Google Earth.
Her er det muligt at zoome ind på et
satellitfoto af Labyrinten i god opløsning.
Samsø Labyrinten er endvidere omtalt på nogle engelsksprogede sider om labyrinter, bl.a.
All Web Hunt, og
World-Wide Labyrinth Locator.
Samsø Labyrinten
|
|
|